Træning

 

træningHvis man tror at BMX bare er at hjule der ud af, tager man fejl. BMX er en ekstrem cykelsport, hvor der er brug for stor teknisk kunnen, god form samt  lidt mod. Teknikken kræver meget træning og for de fleste tager det flere sæsoner at mestre teknikken med at forcere banen på hurtig vis.

Man får ind i mellem knubs af BMX og derfor er det obligatorisk at køreren har en voksen med til træningen. Er dette ikke muligt, må man aftale, at en anden voksen “passer” køreren.

Træningen foregår i sommerhalvåret tirsdag og torsdag fra 17.45 – 20.00 med en indlagt pause kl. 19.00. I pausen er der mulighed for at købe slik i klubhuset for max. kr. 5,00. Ønsker man at medbringe et sundere mellemmåltid er man selvfølgelig meget velkommen til det.

Kørerne deles under træningen op i tre grupper:

Holdopdeling hold1-hold2-hold3-hold4

Opdelingen har til formål, at det skal gavne store som små BMX kører, nye som erfarende og skabe sikkerhed for alle, men det er også for at sikre en differentieret træning med øget motivation for alle.

Kørerne vil gennemgå flere tests i løbet af sæsonen og trænerne vil sætte kørerne på forskellige hold, ud fra det de viser og hvad der vil tjene kørerne bedst, i forhold til hvilket niveau kørerne er på, ved det givne tidspunkt testene foretages. Holdene er ikke statiske og kan ændre sig løbende med sæsonen. Det vil sige, at man ikke kan være sikker på at blive på et givent hold, hvis ikke man yder det der skal til for at blive der. Ligeledes kan man rykke op, hvis man udvikler sig. Dette vurderer cheftrænerne nøje ud fra bl.a. testene, indstilling, psyke, træningsintensitet, skader, mødefrekvens m.m.. Testene kan bl.a. være tidskørsel, udholdenhedsprøver af forskellige typer, spurter og meget andet.

Det er til enhver tid cheftræneren der beslutter alt omkring holdopdelingen.

hold1 (gult hold):

Denne gruppe er for nybegyndere og særligt de yngre kører, der er lidt usikker på cyklen. Alle nye kører starter her. Det er ok at melde fra og det gælder om at komme godt i gang og have det sjovt og ”lege” lidt. Man kan køre på gult hold i længere tid hvis man endnu ikke er klar til at deltage på det niveau, som kræves på grønt hold.

hold2 (grønt hold):

Denne gruppe er til de mere øvede, til kørere der er på vej frem og som har kørt enkelte små løb. Gruppen indeholder også de erfarende kørere, som ikke lige har passet træningen eller erfarende kørere, som har været skadet eller er skadet og som under normale omstændigheder ville køre på rødt hold. Denne gruppe kan også indeholde kørere som har deltaget i mange både store og små løb, men som endnu ikke er nået til et niveau, hvor de kan deltage på rødt hold.  Her forventes høj træningsmoral.

hold3 (rødt hold):

Denne gruppe er for de meget øvede. De har kørt op til flere sæsoner. Deltager ved nationale løb, store som små, og evt. også internationale løb. Gruppen kan også bestå af kørere, som endnu ikke helt er på dette niveau, men som har potentialet til det. Her forventes der ekstrem høj træningsmoral og tonen kan være skærpet. Et af kravene til deltagelse på rødt hold er et meget stabilt træningsfremmøde – minimum 80 procent. Træningen vil til tider være fysisk hård og med fuld intensitet i 2 x 50 min. ved hver normal fællestræning, ved evt. speciel træning, kan både tid og intensitet være anderledes. Cheftrænerne anviser her differentierede retningslinjer til den enkelte træning. Da denne gruppe indeholder de kørere, som forventet skal skabe resultaterne og dermed i mange situationer vil blive klubbens ansigt udadtil, vil der blive arbejdet hårdt både mentalt og fysisk med disse kørere.

hold4 (mørkerødt hold):

Denne gruppe er de allermest øvede. De har kørt mange sæsoner, deltager ved nationale løb, store som små og er også ude til internationale løb. Denne gruppe er for vores topkørere, de er på det højeste niveau og laver gode resultater ude til løb. Her er stadig plads til forbedring, i sådan en grad, at man fortsat vil kunne følge med og lave gode resultater.  Her forventes der, ligesom på rødt hold, at der er ekstrem høj træningsmoral og at tonen er skærpet, og trænningsfremmødet skal være i top.

 

Træningstider i Sommer: Tirsdag og torsdag 17.45 – 20.00

Forår/efterår: Lørdag 10.00 – 12.00