Cyklen

DSC01665

Så mange penge for sådan en lille cykel… Ja, sådan reagerede de fleste af os da vi skulle finde den første BMX cykel. En BMX cykel er nemlig relativ dyr set i forhold til dens størrelse og udstyr. Priserne starter for en brugt omkring kr. 1.000,00 – en god ny konkurrencecykel koster ca. kr. 4.000,00 – 7.000,00.

De lokale cykelsmede har som regel, hverken cykler eller udstyr til BMX. Den bedste mulighed for at finde nyt og brugt udstyr er ved løbsarrangementer. Her er der ofte salgsboder, hvor man kan gøre en fornuftig handel. Brugt udstyr kan desuden ofte handles i klubben. Søger du noget, er du velkommen til at få en købsannonce her på hjemmesiden.

Til start vælger de fleste at leje cykel og udstyr af klubben. Årlig leje er kr. 800,00.